Manglende tænder er ikke kun et æstetisk problem, men også nedsatte tyggeevner, og temporomandibulær dysfunktion. På grund af dette kan mangel af tænder være årsagen til alvorlige hovedpinelidelser.
Protetisk restaurering kan være permanent og aftagelig. Permanente genskabelser, dvs. dem, der er permanent cementerede og ikke kan fjernes frit, og aftagelige genskabelser, dvs. aftagelig tanderstatning, altså tandproteser.
Vi skelner imellem:
- Finer – er porcelæns- eller kompositrestaureringer limet på tandens labial overflade De bruges oftest til at korrigere tandens form eller til at ændre dens farve.
- Onlay – restaureringer lavet af en tekniker, som placeres på en enkelt tand og erstatter traditionelle ´´fyldninger´´. De er normalt lavet af porcelæn eller komposit.
-
Endokroner – er restaureringer permanent cementeret i tænderne efter rodbehandling. Det er et alternativ til kroner og krone-rodindlæg. Forbehandling af tanden til endokronen sparer tandvæv i høj grad.
Rekonstruktioner med brug af endokroner og onlays vedrør især kindtænder, dvs. præmolarer og molarer, involveret i tyggeprocessen som skaber stærke kræfter, hvilke har stor indflydelse på tanden. Hvis tanden har kun lidt af sit eget væv, kan der opstå spændinger og brud på tandvæggen. Korrekt tandrekonstruktion efter rodbehandling garanterer rodbehandlingens succes. I henhold til retningslinjerne fra PTE (Polish Endodontic Association) bør enhver endodontisk behandlet tand genopbygges protetisk ved hjælp af onlays, endokroner eller kroner.
Endokroner samt onlays kan være lavet af både protesekomposit og porcelæn.
Kompositmaterialer brugt af en tekniker i laboratoriet har bedre styrkeparametre end dem der bruges på tandlægeklinikken, derfor har den traditionelle ´´tætning´´ mindre holdbarhed og tæthed. Korrekt cementeret onlay, endokrone bevarer tæthed i længere tid og sikrer vedhæftningen. Den tekniske komposit viser en større stabilitet over tiden, misfarves praktisk talt ikke, er hård men viser samtidig en vis fleksibilitet. Derudover er monomerfasen 100% polymeriseret i det tekniske rum under højt tryk, hvilket eliminerer problemet med polymerisationskrympning.
Direkte fyldninger, det vil sige klassiske fyldninger, ændrer lidt i volumen under lampehærdning, hvilket kan føre til spændinger mellem fyldningen og tandvæggen.
Ved tilfælde af større huller kan det føre til tab af forbindelse mellem fyldningen og tanden.
Udarbejdning af onlay eller endokrone er mere arbejds- og ressourcekrævende, men den endelige effekt, nøjagtighed, komfort og holdbarhed kompenserer for tidsmæssige omkostninger. Denne metode gør det muligt at opnå meget høj tæthed af fyldningen, selv ved komplekse tandstrukturmangler.
Klargjorte restaureringer fikseres i hulrummene med cement, hvilket er muligt, takket være den nyeste teknologi, hvilket benytter adhæsionskræfter, dvs. limning af protetisk restaurering på tanden.
Et kroneindlæg eller endokrone laves under 2 besøg:
- Besøg – let tandforberedelse + aftryk.
- ´Limning´´ eller cementering.
Onlays, endokroner muliggør:
- Præcis rekonstruktion af tandens tyggeflade.
- Fuld involvering af tanden i tygning af mad.
- Perfekt genskabelse af kontaktpunkter.
- Opretholdelse af ordentlig hygiejne.
- Minimal interferens med tandvæv.
- Kroner og broer – disse er protetiske restaureringer permanent indlejret på tidligere slebne tænder. De bruges i tilfælde af betydelig ødelæggelse af tandkronedel, som ikke kan genopbygges med fyldningsmaterialer. De bruges ofte til at forbedre tændernes æstetik.
- Krone-rodindlæg er en restaurering cementeret i rodkanalen af en tand, som er behandlet endodontisk, lavet f.eks. af metal eller glasfiber.
-
Skeletproteser – udføres i tilfælde af tand mangler, for omfattende til at blive suppleret med en bro. Deres hoveddel er et metalskelet udstyret med spænder og torne. Spænderne holder protesen på plads, mens tornene er fremspring som hviler på tændernes tyggeoverflade og overfører tyggekræfterne gennem tænderne og periodontal fiber til kæbeknoglerne, hvilket er gavnligt for helbredet.